Jeg skriver pt. med en spændende fyr fra et datingsite, der er (synes jeg) mega god og spicy ping pong kommunikation, og wupti pludselig….out of the blue er der stilhed fra hans side …..crickets……..vindhekse……Det motiverer dette skriv
Da vi var børn (i hvert fald i min optik), var det vigtigt, at være med, hvor det skete, og at man var i “good-standing” hos de rette/de fleste. Jo ældre, jeg er blevet (nu 45 somre), oplever jeg, at hvis jeg kan mærke i øjeblikket, at jeg enten ikke rigtig kan nå ind til nogen jeg møder, eller at nogen jeg kender/holder af lægger afstand til mig, så sker der følgende:
1) Jeg bliver ked af det, går i tænkeboks: “Jamen… jeg synes da vi connectede så fint, var det noget jeg (ikke) sagde / (ikke) gjorde / formulerede jeg mig på en dum måde??” Jeg dissekerer al kommunikation (sms´er, messengertråd, telefonsamtaler) med pågældende og genafspiller interaktion med vedkommende forfra og bagfra, og overvejer om det var for meget dit eller dat, eller for lidt dit eller dat, søger detektiv-agtigt efter some kind of HINT!
2) Nogen gange konfronterer jeg pågældende og spørger: “Har vi et issue?” Det kræver VIRKELIG en dyb vejrtrækning, specielt, hvis det er en, man holder af. Og for mit vedkommende har det resulteret i, at 2 personer som jeg anså som close, forklarede mig, at det ikke helt var sådan de så mig mere S L AAAAMMMM! Men når veerne fra “lussingen” har fortaget sig, så falder der atter en ro over en, fordi fornemmelsen af rene linjer og vished bare er SÅ SKØN.
MEN på det seneste – faktisk helt for nyligt, er jeg landet et ganske nyt sted…Nemlig:
Måske er jeg på vej til at blive en version 2.0 af mig selv … for jeg har tænkt: “Det er faktisk lige gyldigt, hvorfor pågældende ikke kan li mig – ikke alle vil kunne li os, og hvad andre mennesker synes om mig, det er faktisk deres business, ikke min. Og det er min oplevelse, at jo mindre jeg går op i, om folk kan li mig, jo mere “mig selv” er jeg. Og dermed er der heller ikke noget at fortryde, når f.eks. den her skønne mand ghoster mig, for jeg er som jeg er, der er ikke noget af forklare eller undskylde, that´s me 🙂 – og hvis han ikke er inline med det – tough! Wrong guy! Nothing but love to you – moving on -> Jeg har ikke brug for en forklaring. It´s all good.
Spørgsmål for mig er nu mere – når jeg møder dislike
HVOR MEGET KAN JEG TOLERERE AT BLIVE MISFORSTÅET?
Jeg oplever, at jo mere selfaware og tilFREDS i mig selv jeg bliver, jo bedre kan jeg tolerere, at folk opfatter mig på deres måde, fordi jeg kender mine værdier, mit værd og er superbevidst om mine intentioner bag handling. Så i dag kan jeg rumme en del fejlopfattelse / fejltolkning af mig.
Jeg vil selvfølgelig gøre ALT for de mennesker jeg elsker og som betyder noget for mig. Jeg er en dybt loyal og kærlig person med udelukkende gode intentioner, når det kommer til de mennesker, der betyder noget for mig – og de gengælder dette tilbage til mig. Jeg VED, at jeg er en god person med et godt hjerte. SÅ jeg NÆGTER at spilde energi på udregne folks motiver til at frasortere mig. At skulle behage er en udmattende og meningsløs øvelse, der får mig til at føle mig tom og uopfyldt. Hvis nogen ikke kan lide den ægte autentiske mig, så bare ærgerligt – det er der heldigvis andre der kan.
Ha´ en aldeles fremragende fredag derude 🙂
Har netop lagt Ipad´en fra mig, efter en omgang scrolling, der førte mig ingen og alle steder hen. Min scrolling var sikkert ubevidst udløst af kedsomhed og længsel efter ??? tja, hvem ved hvad – at ændre følelsen jeg sad i og længslen efter NÆRING…
Med en hjerne som min, der popper idéer som majscorn på bunden af en varm gryde, så satte scrollingen igennem FB, LinkedIn, Instagram, Tinder, ForældreIntra og u name it – en heftig tankestorm igang hos mig, omkring alt muligt: SENSEBoller med broccoli jeg kunne bage, jeg kunne lave et projekt, hvor jeg hjalp børn med at starte selvstændig virksomhed, hvordan jeg mest effektfuldt kunne organisere tingene i mit skur, mon den ENESTE ENE virkelig findes og kan man blive lykkelig uden osv. osv. osv. Og … da jeg lukker Ipad´en, og sidder der … tilbage i sofaen, efter en tur rundt i den virtuelle verden, kommer jeg i tanke om et citat, jeg læste engang:
“WE ARE DROWING IN INFORMATION WHILE STARVING FOR WISDOM“
Det er PRÆCIS den følelse, jeg sidder i lige nu. Jeg føler, at verden bombarderer mig med næringsløst input fra alle vinkler (og som jeg selv opsøger, bevares), der gør, at jeg kommer til at føle mig constipated – men tom. I stilheden føler jeg mig emotionally starving!!! Jeg oplever, at ALT er tilgængeligt for mig I OVERFLOD, jeg kan google og købe mig til alt – men ikke noget, der kan stille min SULT, jeg er emotional starving. Jeg oplever, at denne nemme adgang til alt, har gjort os forkælede, og et selfish society, grådige. Vi er blevet lært, at vi kan få alt, og det vil vi, vi vil ha mere, vi vil ha det hele. Men er realiteten ikke, at det ikke gør lykkelige eller til-FREDS eller giver os, hvad vi sulter efter – NÆRING (betydning: Mængde af forskellige stoffer som levende organismer skal have tilført for at holde sig i live, vokse og fungere normalt).
Det kan da godt være, at et one-night-stand giver et FEDT adrenalin-kick eller at kunne sige, at man har dated og knaldet 100 damer, men er det nærende? Eller at spise et helt glas nutella med ske kan fungere som “trøst”, men er det nærende?
HVAD ER NÆRENDE?
Der findes vel lige så mange svar, som der er mennesker på jorden – men overordnet betyder det vel, at opfylde vores grundlæggende behov som mennesker, som (jf. Tony Robbins) er:
* Certainty:
Assurance you can avoid pain and gain pleasure, safety, security
* Uncertainty/Variety:
The need for the unknown, change, new stimuli, adventure
* Significance:
Feeling unique of value, important, special or needed, independence
* Connection/Love:
A Strong feeling of closeness or union with someone or something
* Growth:
An expansion of capacity, capability or understanding
* Contribution:
A sense of service and focus on helping, giving to and supporting others
Jeg vil bruge min lørdags-indsigt til at udforske og identificere, hvilke kilder jeg bruger til at nære mine behov og stille min SULT. Så næste gang jeg sidder i følelsen af LÆNGSEL, så søger jeg ikke udenfor mig selv, for at finde noget, der kan stille min SULT, men MÆRKER INDAF og forhåbentlig kigger jeg på min individuelle opskrift på (som jeg lige udarbejder her lige om lidt, når jeg har google hvordan NOT!), hvor jeg kan finde NÆRING.
Love is all you need!
Go´ lørdag da da da… :o)
… …. … jeg har netop klikket herind på mit blog-site, og kan se, at jeg d. 21. juni 2017 (totusindeogsytten!!!!) ambitiøst deklarerede, at nu ville jeg stoppe med at skrive her, og i stedet udsende et nyhedsbrev og “en masser andre nye spændende tiltag.” DET ER 3 ÅR SIDEN LIGE OM LIDT! Men hvor blev nyhedsbrevet og de spændende tiltag så af…
Sandheden er, at virkeligheden overhalede visionen og drømmen. Min daværende fuldtidsvirksomhed (eller fritidsinteresse, som min psykolog kaldte det) var ikke profitabel nok til at leve af, og jeg måtte søge fuldtidsarbejde slut 2017 – og der er jeg stadig. Og i den omstilling evnede jeg ikke at holde alle bolde i luften samtidig, som f.eks. sideløbende med fuldtidsjob, som planlagt at lancere #TheBeYoutilfulJourney konceptet, med ny hjemmeside, nyhedsbrev, vlog, velgørenhedsindsats osv., som var min ide´og plan. Og jeg har banket mig selv i hovedet over det, for det er jo det, alle de seje, som jeg følger her og der siger, at man kan: Bar´ hustle ift. sin drøm, man har jo arbejde hele aftenen og natten, når man har fri og børnene er puttet, og vil man det nok, så kan man det også, det handler bare om selvdisciplin og vedholdenhed! Og jeg FATTEDE ikke, hvorfor jeg ikke kunne finde det der ´B.S Christiansen gear´ i mig selv.
Tvivl, min tro følgesvend
Men sandheden er, at jeg manglede et solidt fundament at bygge min vision/drøm på. Jeg manglede tillid til egne evner ift. AT JEG KU GØRE DET, at det ville være interessant for andre og bibringe dem værdi. Og du kan ikke overbevise andre, hvis du ikke selv er overbevist. Jeg har flere gange i tidens løb tænkt på mit blogsite og SAVNET at skrive her, men har synes, at det var et skridt tilbage, at gå ind og genåbne det – og pisse pinligt, for hvad vil folk ikke tænke (but came to realise, hvis der overhovedet er nogen, der stadig følger blokken, så har I sikkert ikke holdt vejret i spænding, og ugentlig logget ind for at se, mon der sker noget NU på ibensofiespassionatwork.dk). Og ved nærmere eftertanke blev jeg bevidst om, at jeg netop har brug for, AT TRÆDE ET SKIDT TILBAGE – for jeg var på afveje første gang. De initiativerne jeg tager nu, skal bygge på VIRKELIGHEDEN og ikke illusioner. Dengang ville jeg bare så gerne afsted/igang, ud over stepperne, men jeg var mere forelsket i destinationen end rejsen dertil – og så er det jo ligesom ikke TheBeYoutilfulJ O U R N E Y…
Jeg har ikke mistet min drøm om gøre noget med TheBeYoutilfulJourney. Så nu samler jeg lige tråden op igen.. i det små. Udgangspunkt fra nu af vil være, jeg vil være undersøgende, men ud over blot fundere, så vil jeg også HANDLE, i små actionable steps – et skridt af gangen, lægge flise for flise på vejen. Og første step var, at få genoplivet min blog, hvor jeg kan få afløb få min trang til at jonglere med ord og tanker. Tjek! Og så ser vi, hvad der sker :o)
Ønsker mig selv (hvis det kun er mig der kigger med) og alle andre (hvis der stadig skulle være en enkelt, der glemte at melde sig af dengang i juni 2017) en rigtig mild og skøn pinse.
Kære followers her på min lille blog på WordPress. Jeg sætter så UENDELIGT meget pris på jeres følgeskab, 1000 1000 tak.
For mig har bloggen været en fantastisk legeplads… Hver gang jeg har skrevet et oplæg, har jeg haft det som et lille barn i sandkassen, en sommerdag, med bøllehat på.
Jeg har blot løftet fingrene hen over tasterne, og så er ordene væltet ud, fuldstændig ubesværet af sig selv. Det har været en SAND fornøjelse (hø hø), at skrive og skabe, fordi det her er et frirum. Men nu skal det være slut … nej nej nej, det er gas! Jeg kan slet ikke undvære min blog, den fungerer som ventil, så jeg undgår at eksplodere…
Men det er slut her på WordPress. Jeg er ved at rebrande og retoole hele min lille business, Passion at Work, og i den forbindelse holder min blog flyttedag, og jeg lukker og slukker derfor her på WordPress om et par uger. Jeg H Å Å Å B E R selvfølgelig, at du har lyst til at følge med mig, og dermed fortsat følge min blog.
Hvis du har lyst til at følge med mig (vil du ikke nok …)
så send mig en mail på info@passionatwork.dk, så skriver jeg dig op til mit kommende nyhedsbrev, hvor igennem du bliver holdt opdateret på, hvornår der er nye blogindlæg fra sandkassen, og en masser andre nye spændende tiltag, som jeg har i støbeskeen (ingen spam, men værdi til dig), med omdrejningspunktet AT FÅ SUCCES SOM OS SELV!
Igen 1000 tak fordi du har fulgtes med mig indtil nu, det betyder meget.
Forhåbentlig på gensyn…
Vi – min 8 årige søn og jeg – er på vej mod hans skole her til morgen, for at aflevere ham. Vi kommer kørende op ad en af vejene, der støder op til skolen. Her plejer folk at køre som SINDSSYGE, ´FOR VI HAR JO TRAVLT!!!´ Men i dag står trafikken næsten helt stille… Da vi kommer lidt hen af vejen, kan jeg se, at der ligger en dreng på min søns alder midt på kørebanen… han er blevet kørt ned, og en masse voksne står hen over ham, og venter øjensynligt på ambulancen… Tårerne presser sig på hos mig, så skete det, tænker jeg. Så fik vores fuldstændig total ligegyldige travlhed et uskyldigt offer … endnu et. Og tårerne afløses af frustration! Hvad har vi gang i, i nutidens samfund i Danmark?
Alt skal vækste og være effektivt, så vi kan spare og tjene penge, så vi kan købe ting, så vi kan blive lykkelige. Og børn og ældre og miljø er sådan set bare lidt i vejen i den proces mod EFFEKTIVITET og ROBUSTHED! De SPILDER VORES TID! Vi skal fremad fremad fremad! De er alt for følsomme og har fokus de forkerte steder. Godt vi kan opbevare dem, så de ikke kommer i vejen for vores effektivitet. Og vi kan jo altid købe aflad, ved at sende ungerne til mindfulness, KUN købe økologisk og kalde os dyre- og miljøbevidste, for vi køber CO2 kvoter for at kompensere for vores business-flight Aarhus-København, eller vores swipture til NewYork eller Thailand. God samvittighed for nogle få hundrede kroner, aaahh!
Men gør den her levevis os så da i det mindste lykkelige? Naaa, ikke sådan rigtig. Børn går ned med psykiske lidelser som aldrig før og mistrives, og ligeledes gør mennesker i arbejdsstyrken, stress stress stress. Men vi fortsætter ud af den vej i HASTIG FART, selvom intet trives med det. BUT WHY?
Vi er hjernevaskede til at være FORBRUGERE
Sociologen Zygmunt Bauman mener, at fortidens produktionssamfund er afløst af et forbrugersamfund. Mens individerne tidligere primært blev disciplineret til at indtage en plads ved fabrikkernes samlebånd, socialiseres nutidens individer ind i en social orden, der først og fremmest forventer af dem, at de træder ind i forbrugerens rolle.
Det kan være behæftet med et betydeligt socialt pres at vokse op i denne kommercielle kultur, hvor ’du er, hvad du køber’. En stor undersøgelse fra britisk UNICEF dokumenterede således i 2012, at..
britiske forældre »kæmper en daglig kamp for at finde tid til at være sammen med deres børn og bakke dem op i kreative aktiviteter, men føler sig nødsaget til i stedet at købe nogle varer til dem, som de hverken har brug for eller påskønner.«
Vi lader den lige stå et øjeblik…
Nok er nok!
Spørgsmålet er, hvornår vi får nok af denne udvikling, hvor de fleste bliver forbrugere, før de bliver medborgere. Jeg føler, at jeg står på et brændende skib ude midt på Atlanterhavet, men jeg kan ikke finde redningsbåden, og ved ikke hvad jeg stævner ud i, hvis jeg hopper. Det virker til at valget er, spring eller bliv stegt – og jeg vil vælge det mindste af to onder, jeg vil springe. For ét er sikkert, det skal ikke være mit liv, det der ræs. Jeg vil ikke nå frem til min dødsdag, og vide at jeg har faret afsted, for at tjene penge til ting, der ikke gjorde mig lykkelig, og gået glip af en masse unikke oplevelser, med mennesker jeg holder af, til fordel for en bunke totalt ligegyldige ting.
Ingen kritik uden en løsningsmodel og den er simpel
Pres er ikke en forudsætning for handling. Det er derimod den sikre vej til at få folk til at tænke kortsigtet, løbe uigennemtænkte risici og tænke mere på sig selv, end på at lykkes sammen. Jeg tænker, at hvis vi skal gennemføre en forandring, kan den kun lykkes, hvis det er tydeligt for folk, at det vil være katastrofalt at lade være. Så … fast forward, forstil dig, at det var dig, der sad bag rettet på din bil, der her til morgen kørte den lille dreng ned… Du havde MEGA travlt, for du skal til det der vigtige møde om bl.a. bl.a., du er allerede for sent på den, du speeder up, shit du er sent på den. BANG! Pludselig hører du det der DUNK mod bilen, da drengen rammer kølerhjelmen, forestil dig, at det var dig… Hvor vigtigt er det møde nu? Hvad er vigtigt i dit liv nu?
I stedet for at skrue op effektivitet og robusthed, skulle vi så ikke i stedet gøre arbejdspladser til et godt sted at arbejde, og skoler til gode stedet at lære?
Skal vi ikke skabe et samfund, hvor vi ikke tror at fejl er katastrofale, men muligheder for at lære? Hvor vi ikke nøjes med at levere i dag, men også tænker over, hvordan vi kan levere bedre i fremtiden, samtidig med, at vi har empati for vores omgivelser?
”Det er i dag slet ikke nok for et barn bare at være til, at være et dejligt barn, der leger. Børn skal hele tiden klare alt muligt og testes i hvad som helst. Det er sandsynligt, at nogle af diagnoserne gives til børn, som har haft brug for at trække sig fra alle kravene,” siger Ole Steen Nielsen, der er videncenterchef ved Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion.
Jeg har det som børnene … Don´t stress me, I´m trying to L I V E. Lad os kigge på børnene og lade os inspirere… Jo yngre de er, jo mere uspolerede, de kender stadig GLÆDEN ved en sommerfugl eller høje hop i vandpytten. Mere af det, MEGET mere af det!
Du er IKKE, hvad du køber, eller din titel. Du er dét, du oplever, når du vågner midt om natten, helt alene. DET ER DIG! Det er det eneste der tæller.
Jeg håbe, at du kunne bruge dette indlæg til noget. Jeg vil ELSKE at høre din mening i kommentarerne nedenfor. Og hvis du synes om dette indlæg, så klik på “FOLLOW” knappen og del rigtig gerne med vennerne – der er mere, hvor det her kom fra ;o)
Tak fordi du læste med :o)
Indrømmet, jeg er meeeeeega følsom, og jeg græd højlydt, da Andy – i ToyStory 3 – overlader legetøjet Woody og Buzz Lightyear til en lille pige, da han selv skal off to college, og Woody bare sidder der .. på trappen .. og spejder efter Andy … forladt :’o/ NÅ, men det jeg egentlig prøver at sige er, at jeg fældede sgu også en tåre i fredags, og mærkede medfølelse i hele kroppen, da jeg oplevede et menneske … der opførte sig … som et menneske.
Tænk sig, at det er blevet så sjældent at vi oplever det, at når det endelig sker, så virker det bare så helt ufatteligt unikt og enestående … DET ER FOR VILDT at tænke på. Vi er blevet SÅ vant til, at det ægte, naturlige, det menneskelige, det er nærmest kamufleret over alt: Udseende, lugt, følelser u name it. Men når det så alligevel (ved en fejl) viser sig, SÅ STOPPER VERDEN OP og tænker WAAAUUUU!
JEG FATTER DET IKKE, MEN DER ER SELVFØLGELIG SÅ MEGET, JEG IKKE FATTER
Men når vi nu åbenbart holder så meget af det ægte, hvorfor fan´ er det så, at alle gør deres ypperste for, at det ikke skinner igennem. Og hvis det endelig gør, så lader vi bare som om, at det ikke sker… Og prøver at køre illusionen videre, selvom virkeligheden banker på…
Og jeg har på fornemmelsen, at jeg ikke er alene om det her med, rigtig godt at kunne li´ RIGTIGE MENNESKER, der viser RIGTIGE FØLELSER. Jeg tror faktisk, at vi er mange, der (i det skjulte) er lidt vilde med det naturlige, uspolerede. Og jeg tror det er fordi, det legitimerer på en eller anden måde, at vi andre også kan tillade os at være menneskelige.
… Men hvor er den mon kommet fra, den der med, at vi prøver at undertrykke, hvad der kommer naturligt til os – altså det vi føler, fornemmer og sanser. På jobbet er mange af os sådan en ´tilpasset´ version af os selv. Hvis kollegaen spørger; “Hvordan går det?” så svarer vi; “Fint!” selvom vores verden er ved at krakelere derhjemme. Og vores ærlige mening om jobbet ytrer mange kun i frokoststuen. For hvis vi sagde vores rigtige mening til vores leder, jamen så ville vi være nervøse for konsekvenserne.
Eller overfor kæresten … Hvorfor det er så svært at finde ægte kærlighed? Tja, hvor mange af os opfører os egentlige selv ægte?
Jamen blir´ vi da så i det mindste lykkeligere af hovedsageligt at præsentere ´vores præsentable selv´ for hinanden, ude i verden og på de sociale medier? Naaa, ikke rigtig vel.. Antallet af mennesker med stress eksploderer, antallet af unge i behandling på psyk eksploderer, vi er medicineret som aldrig før. MEN vi oplever tryghed, ro og connection når mennesker optræder autentisk, så MERE AF DET!!!
Jeg savner ægte. Jeg vil tilbage til at falsk og forstillet er mere undtagelsen end reglen. Morten X-factor Nørgaard, jeg hylder dig som en sand helt. Sikke et mod (selvom du nok ikke selv ser dig som modig).. Bare at dukke op som sig selv. Hvor ER det befriende!
Skal vi to ikke også gøre det .. dig og mig .. være nøgne sammen? Altså ikke sådan uden tøj på … HVAD TÆNKER DU DOG PÅ, slap lige af! Jeg mener, stå i vores nøgne sandhed. Være ægte og ærlige, ikke usårlige men sårbare. Jeg er SÅ FED UP med forstillet, forfalsket og unaturligt. Lad os starte en LET´S GET REAL revolution.
Jeg vil straks selv gå i træningslejr … Vil du med? Du hører nærmere …
Jeg håbe, at du kunne bruge dette indlæg til noget. Jeg vil ELSKE at høre din mening i kommentarerne nedenfor. Og hvis du synes om dette indlæg, så klik på “FOLLOW” knappen og del rigtig gerne med vennerne – der er mere, hvor det her kom fra ;o)
Tak fordi du læste med :o)
(ADVARSEL, det er lidt stærke sager det her … på den der NU-ER-DET-NOK agtige måde)
Jeg vil gerne takke Per Munkholm Olesen og Lars Trier Mogensen, fordi de vækkede mig i går. Altså ikke sådan, at de stod for fodenden af min seng og sagde: “Iben Sofiiiieee, du skal oooooop”. Men de fik vækket mig med et B R AAAAA G fra min egen lille egoverden, hvor jeg trissede rundt i forvisning om, at nogen havde styr på resten af verden.
Altså nu er det tilladt at sige: “Øhh, har du ikke set nyheder fra USA den sidste måned?” Jo jo, men af en eller anden grund, så fik det mig ikke lige så meget op af stolen, som Per og Lars i går.
Måske var det kombinationen af de 2, der gjorde udfaldet. Først faldt jeg over Per´s læserbrev i JyllandsPosten, hvor han skriver om, at selvom der stadig sidder nogen M E N N E S K E R tilbage i SYSTEMET, så kan man slet ikke mærke deres puls mere, fordi nogen overordnede har nægtet dem, at tænke selv, nu kør´ vi efter Excel-ark. Jeg citerer:
“Vi er blevet centraliseret, digitaliseret, effektiviseret og privatiseret. Alt sammen i den hellige og ukrænkelige effektivitets og de hellige besparelsers navn. Mennesker er afløst af computere, men det er ikke det værste. De mennesker, der sidder tilbage, tænker og føler ikke længere, de er selv blevet til computere, og løber de ind i et problem, spørger de computeren til råds, men computere arbejder enstrenget, deres svar er enten ja eller nej.
Ingen nuancer, ingen følelser og ingen intelligens i menneskelig forstand. Og det bliver aldrig anderledes, hvad end computere og science fiction-nørder drømmer om.”
Og manden har jo ret… Men det er her, vi lige (og her taler jeg som udgangspunkt til mig selv, og andre hvis nogen skulle føle sig truffet) skal vågne af vores Tornerose/Facebook/Netflex søvn og huske – Vi ER systemet. Og hvis systemet ikke er, som det burde være – altså mest hensigtsmæssigt for brugerne, så må det laves om! Så må VI laves om – systemet. For VI ER kommunen, VI ER STATEN DANMARK. Der sidder godt nok 179 mennesker i København, som trækker i nogle tråde, men vi er trods alt 5.745.526 andre mennesker, så vi burde da kunne rykke noget (både fysisk, hvis vi alle sammen stod bag hinanden og skubbede på .. feks. en lastbil eller noget – øj et syn 😀 ), men også, hvis vi stod sammen om at lave noget om.
JEG SAVNER ANSVARLIGE MENNESKER, DER ER TIL AT STOLE PÅ, og som stoler på sig selv, og for hvem MIT OG DIT velbefindende er vigtigt …
Nå, bagefter tunede jeg ind på “Det Røde Felt” på Radio 24Syv, hvor Lars talte om udsalget af Dong, og investeringsbanken Goldman Sachs´ rolle heri. Goldman Sachs der har et hovedansvar for finanskrisen i 2008, som bragte hele verdensøkonomien i knæ, og anslået har kostet alene Danmark op imod 400 milliarder kr. i tabt vækst. De står nu til at kunne trække sig ud af Dong, med en gevinst på 12 milliarder kr. Og manden bag aftalen, Corydon er nu ude af politik, og ansat hos McKinsey – et af de konsulenthuset, som rådgiver Finansministeriet i, hvordan de kan bespare i “det offentlige”. Konsulentydelser som disse kostede skattekassen 3,8 milliarder kr. i 2012.
MENNESKER SKAL LEDES MED HJERTE OG IKKE EXCEL ARK
Det bekymrer mig i den grad, at vores folkevalgte politikere vælger at lytter til konsulentfirmaer, der kan sælge planer om effektivisering i Excel-ark, og at politikerne lader sig dupere og overbevise om, at DET er måden, man skal drive Danmark på. Jeg er ikke enig. Jeg mener, at et land, med mennesker, med puls og hjerteslag og følelser, skal ledes af mennesker med puls og hjerteslag og følelser, ellers ender vi blind …
Vi – dig og mig – plain good people – har alt ALT for længe, ladt os lede af mennesker, der i bund og grund ikke er ansvaret og vores følgeskab voksent. Lad os stoppe op, og gå en anden vejen, og lad dem gå deres – de der mener at magt er noget udvendigt! Penge, titler, statussymboler. For hvor har den tilgang ført os hen? Kig på status i verden? Kig på miljøet? Kig på dyrene? Oplever størstedelen af os mennesker pt. FORMÅL, BEGEJSTRING, MENING?
Altså det er ikke det, jeg oplever, det må jeg indrømme… Jeg oplever mistrivsel, frygt (der giver sig udtryk i en “mig selv nok”tilgang) og afmægtighed.
“Ja, det kan da godt være, at vi er utilfredse, men hvad skal man gøre?” spurgte jeg så mig selv.
Det er uoverskueligt. Men jeg kan mærke, at det er vigtigt! Noget må jeg gøre.
Jeg vil prøve at kurre min afmægtighed med handling. Min store drøm er, at vi mennesker alle bliver klar over, at vores potentiale er UBEGRÆNSET. Det handler ikke om, hvor vi kommer fra, vores opvækst vores baggrund, vores titel eller pengebeholdning. Det handler om HJERTE (og udsyn). Lad os afdække og frisætte ressourcer i den enkelte, så vi dermed kan komme til at stå stærkt i os selv (indre power), og dermed have modet til at gå efter DET VI DRØMMER OM, og kæmpe for det, vi står for. Lad os slippe overbevisningen om, at ydre power, (penge, titler, statussymboler) er vigtigst, og det dermed har kontrollen over os. Gør vi det, blir vi FRIE!!!
OKAY HER KOMMER SÅ HANDLINGEN …
Jeg har tænkt mig at starte en movement. Omdrejningspunktet skal være, at få FORMÅL, BEGEJSTRING, AUTENCITET og ikke mindst M E N I N G og følelser tilbage over alt. Det vil ikke kun give dig og mig mere overskud – men resten af verden vil også kunne profitere af det, i form af mennesker med glæde på alle fronter – og det spreder sig som ringe i vandet … ligesom det modsatte gør lige nu. Og hvis vi står sammen, alle 5.745.526, så behøves vi ikke føle os afmægtige. Vil du være med? Så join the movement i Facebook-gruppen Masterpeace. Jeg har ikke nogen færdig plan for, hvordan, hvor eller hvornår. Jeg har kun et WHY! Måske vi kan hjælpes ad med resten?
Jeg håbe, at du kunne bruge dette indlæg til noget. Jeg vil ELSKE at høre din mening i kommentarerne nedenfor. Og hvis du synes om dette indlæg, så klik på “FOLLOW” knappen og del rigtig gerne med vennerne – der er mere, hvor det her kom fra ;o)
Tak fordi du læste med :o)
Jeg ved ikke med dig, men her på mit 41ernstyvende år (eller hvad det nu hedder?), der arbejder jeg stadig meget målrettet og bevidst på, at “blive mere af mig selv”. Det lyder skørt, for på en måde er vi jo “os selv” hele tiden. Men ikke helt alligevel…
Vi har tilpasset vores personlighed og identitet efter omstændighederne op igennem vores opvækst. Vi har spejlet os i “hvad MAN gør” (familie, venner, lærere, kærester mv.), og så prøver vi at passe ind, for ikke at stikke for meget af fra fællesskabet (flertallet), og dermed slippe for at blive udstødt (altså sådn´ sat lidt på spidsen 😉 )
I give you THE MEDAL OF FREEDOM
Jeg blev SÅ GLAD i dag, da jeg – på et af mine (alt for mange) besøg på Facebook – så nyheden om, at en kvinde har opnået en af de – i mine øjne – ypperste anerkendelser, for netop at være nået i mål med, BARE AT VÆRE SIG SELV. Og hun har til og med fået DEN VILDESTE karriere ud af det – er det ikke helt aldeles FANTASTISK!!!
Check it out:
The Presidential Medal of Freedom til Ellen DeGeneres. Og som han siger den underskønne, forrygende, fantastiske Obama (JA, jeg er kæmpe fan, og kan ikke forestille mig, hvordan verden skal gå videre uden ham):
‘It’s easy to forget now just how much courage was required for Ellen to come out on the most public of stages 20 years ago.’
Du kender måske hendes historie – men for de få, der ikke skulle kende den. Hun havde sit eget tv-show, hvor hun hver dag “legende en anden” (heteroseksuel), end hun egentlig var, og hendes show var en succes. Hun forsøgte at skjule, hvem hun var, for at gøre andre tilfredse, og det virkede. Men da hun valgte, at stå frem/springe ud som “sig selv” i 90´erne, blev hendes tv-show aflyst, hun blev gjort offentlig til grin, mistede sine penge, havde intet job i udsigt, og det varede mere end tre år, før Ellen DeGeneres kom oven på igen, et lille skridt af gangen.
Hun satte alt på højkant, for at få lov at “være sig selv.” WOW! Jeg bliver helt rørt ved tanken. Sikke et mod. Sikke en længsel, der må have drevet hende. Sikke en rejse hun har tilbagelagt, for at være, hvor hun er i dag.
OG SIKKE EN BELØNNING LIVET HAR GIVET HENDE, FOR AT MØDE OP SOM SIG SELV!!!
Dear Ellen DeGeneres, even though, I know you woun´t read this. I just want to send this out in the Universe, as an energy that I hope reaches you! You are a great great inspiration. You give me hope, that more and more people will choose to show up as themselves. Dearing greatly by telling their truth about who they really are. Because I know, that we all will be rewarded over time, for being exatly who we are.
R E S P E C T!!!
Men det kræver styrke. For der vil være modstand på vejen. Fra folk, der bliver utrygge ved, at man pludselig bliver en anden, sætter grænser, toner rent flag, står helt tydelig frem. Og fra folk, som ikke tør gå vejen selv, så derfor nøjes med at prøve at holde dig tilbage. Men hvis vi blot er vedholdende, og træner os selv i at stå stærkt i os selv (kæmper os op af bjerget), SÅ er udsigten FORRYGENDE, når vi når toppen. Vil du med?
Jeg oplever, at de mennesker, der har “fundet hjem i sig selv”, besidder en vanvittig tiltrækkende ..
R O! Og til-freds-hed, hvem ville ikke gerne have den. De har en oplevelse af at leve et
life of fulfillment! Og vi har en oplevelse af at de står med ufattelig vær-dig-hed.
Jeg tænker, at det må give en ubegrænset frihedsfølelse, da man bliver fri for at forstille sig – de kan bare blot være med det, der er.
´Respect people’s opinions and have empathy to how they “got there” BUT know who you are.´
– Gary Vaynerchuk
Lad os – du og jeg – være forgangs mænd/kvinder på at udvise rummelighed for forskellighed. Og lad os møde op som os selv! Og hver gang det lige virker lidt skræmmende at bekende kulør, selvom du er uenig med flertallet, så GØR DET alligevel.
DET ER VIGTIGT!
Videnskabsfolk har udregnet oddsene for, at lige præcis DU blev født, på det tidspunkt i historien du blev født, til de forældre du blev født hos, med den DNA du har:
1: 400.000.000.000 – 400 M I L L I A R D E R. Det er ikke tilfældigt! Du og jeg er unikke og enestående.
We´ve got stuff to do!
Og nogen bliver klar før andre til at slippe den beskyttende pubbe – ligesom sommerfuglene. Tiden, som sommerfuglen tilbringer i puppen, svinger meget, alt efter hvilken art, der er tale om. Nogle arter er under to uger i puppen. Andre kan få ti år til at gå på den snævre plads.
DET ER TID NU. Vi ER klar! Vi er flyvefærdige. Så lad os folde vingerne ud og springe ud i det. I´ve got your back! Lad os mødes derude i virkeligheden 🙂
Jeg håbe, at du kunne bruge dette indlæg til noget. Jeg vil ELSKE at høre din mening i kommentarerne nedenfor. Og hvis du synes om dette indlæg, så klik på “FOLLOW” knappen og del rigtig gerne med vennerne – der er mere, hvor det her kom fra ;o)
Tak fordi du læste med :o)
Men noget holder os tilbage …
Men … Hvad får os så til at stævne ud i det uvisse? Eller ændre kurs?
og på det helt S T O R E plan (så man ikke bare udvider med nr. 51 vejbane, men finder på noget HELT ANDET, eller ikke bare højner sikkerhedsniveauet i vores land pga. terror til rødt MEGA RØDT alarmberedskab, men ændrer taktik til, hvordan når vi ind til de mennesker, som har det så lousy med sig selv/er så psykisk syge, at de når frem til, at det næste rigtige skridt for dem er, at slå uskyldige mennesker ihjel)?
1. Vi skal selv ville noget andet. Det hjælper ikke noget, at alle andre rundt om os, synes at vi skal/burde gør noget andet, og forsøger at hjælpe os til noget andet. PULL har meget mere effekt end PUSH. Forstået på den måde, at hvis nogen skubber på os, så kan det da godt være, at vi rykker fremad, men så snart PUSH´et er væk, jamen så rykker vi ikke mere. Bliver man derimod draaaaget fremad (f.eks. som mod duften af en nybagt chokoladekage ..) jamen så stopper man ikke halvvejs, man blir da ved, til man sætter tænderne i ka… til man når målet.
…men hvad motiverer os til at blive pull´ed mod noget?
Er det en brændende platform, når man har 50 vejbaner, man stadig holder i kø og ens by er ved at blive kvalt i smog? Eller når terroristangreb og nedskydning af politifolk og civile afroamerikanske borgere nærmest bliver hverdag?
For i andres verden er det øjensynligt et … næ …
TIP – tjek ind hos din mavefornemmelse…
Mæææærk efter. Hvad banker hjertet for? Rede jorden, forlad manden, go back to school? Nogle gange (ofte faktisk) ligger svaret udenfor vores comfortzone, og dermed vil alt i dig stritte imod at virkeliggøre det. For vores hjerne er wired til ikke at vove os ud i ukendt land. Hjernen er 2 millioner år gammel, og den er indrettet til at spare energi, så den er opladet og klar til kamp, hvis der skulle dukke en sabeltiger op ude på sletten. Så den vil helst ikke spilde energi på at skulle prøve og lære nye ting.
Nå, men tilbage til mavefornemmelsen. Hvordan navigerer vi efter den? Hvordan tolker vi f.eks. sommerfugle i maven? Betyder de LAD VÆR´? Eller VI GØR HERMED OPMÆRKSOM PÅ, AT DU NU ER UDENFOR COMFORT ZONE, MEN DET ER KLART ET SKRIDT PÅ VEJEN TIL AT OPFYLDE DINE ØNSKER FOR DIT LIV -> så GO! Og kan du ´høre´ din krop?
Hjælp, jeg kan ikke høre min mave!
Det er min fornemmelse (min mavefornemmelse 😉 ) at mange af os ikke gør det, som vi egentlig burde – på alle planer, fordi mange i vor tid ikke har ro til at høre vores mavefornemmelse. Vi har så pede-travlt med at ja… who knows what af ligegyldige ting, til at være i kontakt med den og ja… OS SELV. Når vi lytter til mavefornemmelsen, lytter vi nemlig indad – til os selv. Og det kræver fred og ro… Træk lige vejret, heeeeelt ned i maven og lad os sige det sammen:
FRED OG RO, aaahhhhhhhh
Vi har alle brug for at FINDE HJEM I OS SELV. Og starte med at gøre verden til et bedre sted at være i os selv. Altså gøre det at være i dig selv, til et bedre sted at være!
Få ro omkring dig, f.eks. ved at gå en lang tur i skoven eller ved vandet. Tag imod de tanker der dukker op, og prøv at lade være med at blive overvældet og STRAKS kaste dig over noget, der kan distrahere dig, hvis der dukker noget op, du ikke lige føler, du kan forholde dig til. Dvs. lad være med at gå på FB, tjekke mobilen eller åbne køleskabet, når der dukker noget op. BE BRAVE! Bliv der i nærværet i øjeblikket….
MÆRK.. LYT!
Du ved PRÆCIS, hvad der er rigtig og forkert for dig. Hvordan du gerne vil bo, og med hvem, hvilket job der er perfekt for dig, hvem der er dine RIGTIGE venner, om stenalderkost og Q9 detox virkelig ER dig, eller du bare gør det for være med på beatet.
Det er VIRKELIG min overbevisning, at hvis vi alle STÅR VED OS SELV, 100% – så vil vi få PEACE OF MIND, og det vil sprede sig som ringe i vandet. Og det har vi I DEN GRAD brug for.
P E A C E!!!!
Så hermed en STOR og rungende opfordring herfra. Gi´ dig selv fred og ro, lyt til dig selv og din mavefornemmelse. I KNOW, det kan være grænseoverskridende at skulle handle på den, når ens begrundelse kan komme til at lyde noget i retning af, “jamen det føles bare ikke rigtigt for mig”, eller “min intuition siger mig at…”
Men vi må øve os, for jo bedre vi får det med os selv, jo bedre får vi det med hinanden, og jo mere overskud får vi til at tage os af verdens PRESSERENDE problemer, og til at gide tage os af smog, Donald Trump, terror, psykisk syge mennesker, plasticøer i havene osv. osv. osv.
Et af mine midler til PEACE OF MIND er denne guidede meditation, som jeg anvender ofte og VARMT kan anbefale:
Jeg håbe, at du kunne bruge dette indlæg til noget. Jeg vil ELSKE at høre din mening i kommentarerne nedenfor. Og hvis du synes om dette indlæg, så klik på “FOLLOW” knappen og del rigtig gerne med vennerne – der er mere, hvor det her kom fra ;o)
Tak fordi du læste med :o)
Efter at have læst denne artikel; ´Kan parallel innovation redde verden´ af Jonathan Løw …
.. slog et lyn ned i mig … Eller ej, ikke sådan et rigtigt KA PAUUUUU (lysglimt) lyn, men sådan et mental ´!!!!!!!!!!´ lyn.
Jonathan siger i artiklen:
“Danske iværksættere halter bagefter, når det kommer til at tjene penge på produkter og tjenester, der kan gøre verden til et bedre sted,” og jeg tænkte, but why? Hvorfor har vi ikke fokus på at gøre VERDEN til et bedre sted at være, når vi bliver iværksættere? Danmark scorer i dag lavt på samtlige internationale ratings, når det kommer til social innovation. Men som lemminge løber mange derimod derhen, hvor nogen allerede har fundet guld, og bliver iværksættere på det – eksempelvis apps til at bestille modetøj/sko u name it online. Men som Jonathan Løw formulerer det:
“Men burde talentfulde mennesker såsom nationens iværksættere ikke stræbe efter noget mere end at løse de samme problemer igen og igen. I min verden har vi ikke brug for endnu (…) en app, der kan give forbrugeren positionsbestemte rabatter. Disse problemer er løst mere eller mindre godt tidligere, og de forekommer mig banale og ligegyldige at løse nok engang.”
Og så var det, at jeg kunne høre min kæphest vrinske ovre fra hjørnet af stuen, og jeg blev simpelthen nødt til lige at galoppere en tur på den.
Outer vs. inner startingpoint
Det er min overbevisning, at danske iværksættere halter bagefter, når det kommer til at tjene penge på produkter, der kan gøre verden til et bedre sted, bl.a. pga. Danmarks manglende fokus på iværksætteres mindset – (her kom min kæphesten VRIIINSK: Fokus på mindset og mentaltræning er svaret på rigtig mange af verdens nuværende udfordringer!!!) Forudsætningen for vækst gennem iværksættere, er iværksætteren selv. Og det er min oplevelse, at mange starter virksomhed pga. drømmen om at lave en ´Mads Peter Veiby´. De har et outer starting point, der hedder penge og status, og øjnene er rettet stift på bundlinjen.
Og først når man SELV har fået OVERSKUD (både økonomisk og mentalt), så løfter man måske blikket fra bundlinjen og kigger op og ud i verden. Fokus på at tjene verden kommer typisk først, når man selv har ´fået nok´.
Så …. er det måske netop dét, der mangler…overskud??? Lad os sige det sammen..
O V E R S K U D!
Hvis nu at vi leger, at alle iværksættere havde max mentalt overskud, og et breeeedt perspektiv, så vi var i stand til at se ud over vores egen næsetip, og ´sende´ fra et inner starting point, hvor det vigtigste var at ´tjene´ vores kunder/verden, i stedet for at tjene på dem – ville indtjeningen mon så komme af sig selv på et tidspunkt?
Altså, hvis vi spørger miss Oprah Winfrey (åh, gid jeg ku..´), så er svaret ja! BUT HOW?
Hvordan kan du ´tjene´ dig vej til storhed?
Oprah Winfreys opskrift på GREATNESS er, at vi skal vælge at leve med et fokus på, hvordan vi kan ´give af os selv´ til andre:
“Everyone has the power for greatness – not for fame but greatness, because greatness is determined by service.” Even before I first heard my all-time favourite quote from Dr. Martin Luther King Jr., I knew in my heart that the message was true. As far back as I can recall my prayer has been the same: “Use me, God. Show me how to take who I am, who I want to be and what I can do, and use it for a purpose greater than myself.”
Sådan formulerer miss Winfrey det så smukt. Men det kan da også godt være, at nogen føler sig kaldet til at udvikle en app som Tinder eller Online Head Ball, eller en abonnements ordninger for store strømper…
Jeg tænker bare, at universet måske har en større drøm for os. Succes kommer, når vi overgiver os til den drøm, når vi lytter til os selv og vores intuition, og ´trust the breadcrumes´.
Gør dig væsentlig
Men det er min opfattelse, at hvis du vil have succes, så duer det ikke at SUCCES er et mål i sig selv. Jeg tænker, at det vigtigste er, ikke at bekymre sig om at være en succes, men i stedet at arbejde for at være væsentlig!!!! – og så vil succesen komme som en naturlig følge heraf. Hvordan kan du ´tjene´ dig vej til storhed? Når du flytter dit fokus fra succes til service, vil dit arbejde som lærer, læge, leder eller iværksætter straks have mere mening, tænker jeg .. Eller hvad?
Vi lever i en verden, der ofte sætter lighedstegn mellem økonomisk velstand, succes og berømmelse og så glæde og lykke. Men penge er jo bare papir ..
Jeg læste engang Oprah udtale følgende i et interview:
“By the late eighties I had achieved fame, notoriety Emmys, money and houses with lots of things to put in them. I was prosperous, and yet a burning question nagged at me: What does all this mean? I’ve learnt that possessions only have the meaning you give them. All my life, I’d been passing others’ big homes and yachts while wondering, what kind of person do you have to be to have all of that? Now I know that if you’ll just be yourself and follow your calling, success will lay itself before you in ways you never imagined. That doesn’t mean we’re all going to be yachting around the world. Real success means creating a life of meaning through service that fulfills your reason for being here.“
Waaauuuuuuuuuuu, den lader vi lige stå et øjeblik …
Man kan selvfølgelig sige, at money may not buy happiness but it´s more comfortable to cry in a Tesla than on a bus. Ja, men hvor må det være frygteligt for de rige rige, som aldrig har lært ´the art of fulfillment´, som har alt og kan alt, men ikke føler sig ´opfyldt´- shit det må være den værste fornemmelse ever! Jeg tror sku, at …
THE SECRET TO LIVING IS GIVING, som Tony Robbins så smukt udtrykker det.
Men hvordan ved vi så, om vi er på rette vej, mod FULFILLMENT og om vi ´tjener´verden? På samme måde som du fornemmer, når du ikke er det: Du føler det! Dit liv taler til dig hver dag, hele tiden – og dit job er at lytte og finde og trust the breadcrumes. Vær opmærksom på, hvad der gør, at du føler dig fyldt med energi, connected og ´stimuleret´på alle planer (ja, både det plan, men også alle de andre 😉 ), hvor er der flow? Hvad giver dit liv JUICE! Jeg vil endnu engang citere Oprah, for jeg kan ikke formulere det mere præcist selv:
“Do what you love, give it back in the form of service, and you will do more than succeed. You will triumph.”
Uuuhhhhh, TRIUMPH – goos bumps!!!
SÅ! Lad os straks gå ud og gøre det! Lad os gå ud og gøre verden til et bedre sted at være! Lad os starte i hovedet og hjertet af os selv, og finde ud af, hvordan kan jeg, og det at jeg er lige præcis MIG, be of service to the world and others, og lad det så sprede sig som ringe i vandet …
Jeg håbe, at du kunne bruge dette indlæg til noget. Jeg vil elske at høre om din mening i kommentarerne nedenfor. Og hvis du synes om dette indlæg, så klik på “FOLLOW” knappen og del rigtig gerne med vennerne – der er mere, hvor det her kom fra ;o)
Tak fordi du læste med :o)
ibensofiespassionatwork 