Indrømmet, jeg er meeeeeega følsom, og jeg græd højlydt, da Andy – i ToyStory 3 – overlader legetøjet Woody og Buzz Lightyear til en lille pige, da han selv skal off to college, og Woody bare sidder der .. på trappen .. og spejder efter Andy … forladt :’o/  NÅ, men det jeg egentlig prøver at sige er, at jeg fældede sgu også en tåre i fredags, og mærkede medfølelse i hele kroppen, da jeg oplevede et menneske … der opførte sig … som et menneske.

Skærmbillede 2017-03-21 kl. 12.09.23

Tænk sig, at det er blevet så sjældent at vi oplever det, at når det endelig sker, så virker det bare så helt ufatteligt unikt og enestående … DET ER FOR VILDT at tænke på. Vi er blevet SÅ vant til, at det ægte, naturlige, det menneskelige, det er nærmest kamufleret over alt: Udseende, lugt, følelser u name it. Men når det så alligevel (ved en fejl) viser sig, SÅ STOPPER VERDEN OP og tænker WAAAUUUU!

JEG FATTER DET IKKE, MEN DER ER SELVFØLGELIG SÅ MEGET, JEG IKKE FATTER
Men når vi nu åbenbart holder så meget af det ægte, hvorfor fan´ er det så, at alle gør deres ypperste for, at det ikke skinner igennem. Og hvis det endelig gør, så lader vi bare som om, at det ikke sker… Og prøver at køre illusionen videre, selvom virkeligheden banker på…

Skærmbillede 2017-03-21 kl. 13.14.21

Og jeg har på fornemmelsen, at jeg ikke er alene om det her med, rigtig godt at kunne li´ RIGTIGE MENNESKER, der viser RIGTIGE FØLELSER. Jeg tror faktisk, at vi er mange, der (i det skjulte) er lidt vilde med det naturlige, uspolerede. Og jeg tror det er fordi, det legitimerer på en eller anden måde, at vi andre også kan tillade os at være menneskelige.
… Men hvor er den mon kommet fra, den der med, at vi prøver at undertrykke, hvad der kommer naturligt til os – altså det vi føler, fornemmer og sanser. På jobbet er mange af os sådan en ´tilpasset´ version af os selv. Hvis kollegaen spørger; “Hvordan går det?” så svarer vi; “Fint!” selvom vores verden er ved at krakelere derhjemme. Og vores ærlige mening om jobbet ytrer mange kun i frokoststuen. For hvis vi sagde vores rigtige mening til vores leder, jamen så ville vi være nervøse for konsekvenserne.

Eller overfor kæresten … Hvorfor det er så svært at finde ægte kærlighed? Tja, hvor mange af os opfører os egentlige selv ægte?

Skærmbillede 2017-03-21 kl. 13.36.58

Jamen blir´ vi da så i det mindste lykkeligere af hovedsageligt at præsentere ´vores præsentable selv´ for hinanden, ude i verden og på de sociale medier? Naaa, ikke rigtig vel.. Antallet af mennesker med stress eksploderer, antallet af unge i behandling på psyk eksploderer, vi er medicineret som aldrig før. MEN vi oplever tryghed, ro og connection når mennesker optræder autentisk, så MERE AF DET!!!

Jeg savner ægte. Jeg vil tilbage til at falsk og forstillet er mere undtagelsen end reglen. Morten X-factor Nørgaard, jeg hylder dig som en sand helt. Sikke et mod (selvom du nok ikke selv ser dig som modig).. Bare at dukke op som sig selv. Hvor ER det befriende!

Skal vi to ikke også gøre det .. dig og mig .. være nøgne sammen? Altså ikke sådan uden tøj på … HVAD TÆNKER DU DOG PÅ, slap lige af! Jeg mener, stå i vores nøgne sandhed. Være ægte og ærlige, ikke usårlige men sårbare. Jeg er SÅ FED UP med forstillet, forfalsket og unaturligt. Lad os starte en LET´S GET REAL  revolution.

Jeg vil straks selv gå i træningslejr … Vil du med? Du hører nærmere …

Jeg håbe, at du kunne bruge dette indlæg til noget. Jeg vil ELSKE at høre din mening i kommentarerne nedenfor. Og hvis du synes om dette indlæg, så klik på “FOLLOW” knappen og del rigtig gerne med vennerne – der er mere, hvor det her kom fra ;o)

Tak fordi du læste med :o)

Advertisements