Jeg skriver pt. med en spændende fyr fra et datingsite, der er (synes jeg) mega god og spicy ping pong kommunikation, og wupti pludselig….out of the blue er der stilhed fra hans side …..crickets……..vindhekse……Det motiverer dette skriv

Da vi var børn (i hvert fald i min optik), var det vigtigt, at være med, hvor det skete, og at man var i “good-standing” hos de rette/de fleste. Jo ældre, jeg er blevet (nu 45 somre), oplever jeg, at hvis jeg kan mærke i øjeblikket, at jeg enten ikke rigtig kan nå ind til nogen jeg møder, eller at nogen jeg kender/holder af lægger afstand til mig, så sker der følgende:

1) Jeg bliver ked af det, går i tænkeboks: “Jamen… jeg synes da vi connectede så fint, var det noget jeg (ikke) sagde / (ikke) gjorde / formulerede jeg mig på en dum måde??” Jeg dissekerer al kommunikation (sms´er, messengertråd, telefonsamtaler) med pågældende og genafspiller interaktion med vedkommende forfra og bagfra, og overvejer om det var for meget dit eller dat, eller for lidt dit eller dat, søger detektiv-agtigt efter some kind of HINT!

2) Nogen gange konfronterer jeg pågældende og spørger: “Har vi et issue?” Det kræver VIRKELIG en dyb vejrtrækning, specielt, hvis det er en, man holder af. Og for mit vedkommende har det resulteret i, at 2 personer som jeg anså som close, forklarede mig, at det ikke helt var sådan de så mig mere S L AAAAMMMM! Men når veerne fra “lussingen” har fortaget sig, så falder der atter en ro over en, fordi fornemmelsen af rene linjer og vished bare er SÅ SKØN.

MEN på det seneste – faktisk helt for nyligt, er jeg landet et ganske nyt sted…Nemlig:

Måske er jeg på vej til at blive en version 2.0 af mig selv … for jeg har tænkt: “Det er faktisk lige gyldigt, hvorfor pågældende ikke kan li mig – ikke alle vil kunne li os, og hvad andre mennesker synes om mig, det er faktisk deres business, ikke min. Og det er min oplevelse, at jo mindre jeg går op i, om folk kan li mig, jo mere “mig selv” er jeg. Og dermed er der heller ikke noget at fortryde, når f.eks. den her skønne mand ghoster mig, for jeg er som jeg er, der er ikke noget af forklare eller undskylde, that´s me 🙂 – og hvis han ikke er inline med det – tough! Wrong guy! Nothing but love to you – moving on -> Jeg har ikke brug for en forklaring. It´s all good.

Spørgsmål for mig er nu mere – når jeg møder dislike
HVOR MEGET KAN JEG TOLERERE AT BLIVE MISFORSTÅET?

Jeg oplever, at jo mere selfaware og tilFREDS i mig selv jeg bliver, jo bedre kan jeg tolerere, at folk opfatter mig på deres måde, fordi jeg kender mine værdier, mit værd og er superbevidst om mine intentioner bag handling. Så i dag kan jeg rumme en del fejlopfattelse / fejltolkning af mig.

Jeg vil selvfølgelig gøre ALT for de mennesker jeg elsker og som betyder noget for mig. Jeg er en dybt loyal og kærlig person med udelukkende gode intentioner, når det kommer til de mennesker, der betyder noget for mig – og de gengælder dette tilbage til mig. Jeg VED, at jeg er en god person med et godt hjerte. SÅ jeg NÆGTER at spilde energi på udregne folks motiver til at frasortere mig. At skulle behage er en udmattende og meningsløs øvelse, der får mig til at føle mig tom og uopfyldt. Hvis nogen ikke kan lide den ægte autentiske mig, så bare ærgerligt – det er der heldigvis andre der kan.

Ha´ en aldeles fremragende fredag derude 🙂