Jeg udfordrer dig til at gøre dit liv til et mesterværk!

Hej 🙂

Siden jeg var lille pige med rottehaler, har jeg søgt efter kombinationskoden til låsen på den INDRE STYRKE, som vi alle besidder, og som nogen formår at sætte i spil mere end andre. Den indre styrke der kan føre til, at vi UDNYTTER VORES POTENTIALE MAKSIMALT, skaber peak performance og oplever en dybdegående nydelse af livet

På min vej er jeg stødt på personligheder som har inspireret mig. Nogen har jeg mødt, nogen ser jeg frem til at møde en dag ;o) Et par eksempler:
Wayne D. Dyer, Lars Kolind, Oprah, Steen Hildebrandt, Iyanla Vanzant, Stine Bosse, Gary Zukav, Sanne Elise Kildal Holm, Stephen R. Covey, Stephen M. R. Covey, Pernille Meldsted, Conny Ericon Andersen, Martin Luther King, Anja Arnevik Andersen, Dalai Lama, Marie Venø Thesbjerg, Deepak Chopra, Gregg Baden og mange mange flere …

Men to har virkelig sat tingene i perspektiv for mig: Henry B. Jønch (min far) og Anthony Robbins. Min far sagde ofte til mig, da jeg var barn, og præsenterede ham for et af mine skøre påfund, som jeg ønskede at udleve; “Vær´ nu realistisk!” Og det er faktisk fundamentet for, at jeg er, hvor jeg er i dag. For hvis det ikke havde irriteret mig så ubeskriveligt meget dengang, så var jeg aldrig blevet SÅ DEDIKERET mod at nå stjernerne, og hjælpe andre til at gøre det samme. I dag sætter jeg en ære i at skubbe til taget – uanset hvor jeg kommer frem. Tak far, jeg ved, det var af et godt hjerte, jeg elsker dig 🙂

Anthony Robbins er en amerikansk motivationstræner, og det er i høj grad hans ord og erfaringer – og alle de andre menneskers, som jeg har ladt mig inspirere af – som jeg vil tumle med her, og forbinde punkterne mellem.

PassionAtWork er hermed placeret på affyringsrampen, og står og samler power til at lette, besætningen er indtil videre mig – en ildsjæl, en passioneret idémager, der ønsker at finde og vække overset potentiale i mig og dig, idéer, projekter og u name it.
Jeg er ikke uddannet psykolog, terapeut eller i multikunstneri, men er blot en saftig praktiker – et kludetæppe af indsamlet erfaring, der håber at gøre en karriere ud af at få det til at spille max her, der og alle vegne.

Tak fordi du kigger med …

Forventningsfulde hilsner
Iben Sofie Jønch

mig


Skriv en kommentar