Jeg er netop hjemvendt fra et forrygende, fantastisk, berigende, perspektivudvidende, hjertevarmende, livsændrende besøg hos min MPA (my personal angel) Sanneli, der bor ved Mols Bjerge. Vi har i dag fået det hele til at gi´ lidt mere mening – (selvom det godt nok er svært i den her crazy crazy verden, vi lever i pt.). Vi blev enige om, at svarene for os ligger i stilheden, nærværet og naturen.

Skærmbillede 2016-02-26 kl. 21.11.27

Der hvor Sanneli har sit lille refugium, er der så overnaturligt naturskønt og stille, at jeg nærmest føler, at jeg er stemplet ud af samfundet for en stund, mens jeg er på visit. Jeg kan mærke, at det er SÅ RIGTIGT her. Jeg lægger mærke til solens skinnen, og har tid til at sætte pris på den og det, at den varmer mine kinder. Jeg trækker  vejret dybt, og nyder den nymalede kaffedufts kælen for mine næsebor, og bli´ helt SALIG i den vanvittigt betagende natur.

DYT DYT DYT, SÅ FLYT DIG DOG TÅBE!!!!
Da jeg ruller hjemover, mild i sjælen og saglig over skønt selskab, omgivelser og FULDSTÆNDIG kalibreret fra samfundets vanvid, stress og jag, har jeg ikke travlt. Jeg ruller i min lille bil langs Kalø Vig SINDSYG FLOT NATUR, SKØNNE SKØNNE solnedgang, smukt smukt smukt ahhhhhh, NYYYYYYYYYDER øjeblikket ………………….. Lige indtil jeg kommer til at kigge i bagspejlet, hvor jeg bliver blændet af den bagvedkørerendes forlygter. Jeg har en bil så tæt på bagved, at jeg føler, den er millimeter fra at kople sig på mit anhængertræk. Jeg kan fysisk MÆRKE utålmodigheden fra bilisten PUSTE mig i nakken. Ja, det er faktisk flere biler, som alle ligger i røven på hinanden og presser på … Kan fornemme deres “SÅ FLYT DIG DOG SINKE, VI HAR TRAVLT, HVAD FAN´  LIGGER DU OG SNØVLER EFTER, FJOLS!” Og jeg tænker bare, mens jeg stille og roligt ruller forbi Kalø Vig, der er så ubeskriveligt smukt og fredfyldt…….

12751238_1686040011681163_1810231012_n
(Billedet er lånt her: http://www.imagala.com/post/1187117388088515911)

Ser de det samme som mig ud af vinduet? Jeg kan SLET IKKE FATTE, hvad de kan have at skulle nå, der er vigtigere end det her, og som kan gøre, at de ikke har tid og lyst til at nyde det FORRYGENDE syn? Jo, hvis nogen af dem har en fødende kvinde i bilen, men det kan de da UMULIGT ha´ alle 5-6 stykker. Er det virkelig mig, der er galt på den, fordi jeg vælger at sænke farten og ikke suse forbi dette MAGNIFICENT syn med 60 km i timen? Eller er det dem bag mig, som vælger ikke at ønske at dvæle ved øjeblikket og nuet? Hvorfor har vi så travlt? Hvad haster vi afsted efter en fredag aften kl. 19.15?

Skærmbillede 2016-02-26 kl. 22.18.05

Nå, men jeg hjalp i hvert fald mine medbilister lige der til CHANCEN for at lægge mærke til det smukke øjeblik ved at holde farten nede (og der var fuldt optrukne linjer og vejen var smal) SO I HAD THE POWER 🙂 Jeg havde det lidt som, når man småtvinger grøntsager i børn med beskeden om … maby you don´t like it now, but it´s good for you in the long run 😉

Lad os hjælpe hinanden derude i verden til rigtigt meget mere nærvær og nydelse, og chancer for at opdage og sætte pris på the little things.
Jeg ønsker jer en rigtig skøn weekend, og lad os minde hinanden om at nyde det store i det små, it´s good for you in the long run.

Jeg håbe, at du kunne bruge dette indlæg til noget. Jeg vil elske at høre om din mening i kommentarerne nedenfor. Og hvis du synes om dette indlæg, så klik på “FOLLOW” knappen og del rigtig gerne med vennerne – der er mere, hvor det her kom fra ;o)

Tak fordi du læste med :o)

 

Reklamer