Image

– Du skal have en bumpy road for at blive en vinder

Jeg er super optaget af, hvad der gør, at nogen skaber ekstraordinære resultater, eller blot bare GØR DET og nogen … ja … ikke gør. Og jeg tror, at jeg har fundet et af svarene (eller mit svar i hvert fald, der er jo ingen VIRKELIGHED, men kun opfattelser ;o)

Du skal tabe for at vinde!

Det lyder jo umiddelbart dumt og selvmodsigende, men kender du udtrykket; “What doesn´t kill you, makes you stronger?” Jeg tror altså, at der er noget om snakken …

Vi oplever ofte, at mennesker der er født med en guldske i munden, og har alle forudsætninger for- og ressourcer til at MAKE IT BIG, fordi de har pengene, uddannelsen og den gode baggrund, de er total ulykkelige og uforløste???

Og så kan vi møde mennesker, der har været igennem den frygteligste smerte psykisk eller fysisk, måske pga. en skod barndom, eller de er blevet fyret af enten chefen eller kæresten, eller måske har de gennemgået et alvorligt sygdomsforløb, eller de har fået et (eller mange) “Nej, du er ikke god nok,” og de rykker bare HELT VILDT og bidrager virkelig med alt, hvad de har???

Jeg tror, det var Platon der sagde: “Necessity is the mother of invention” 

Image

Altså, det må være modgangen, der giver os tungtvejende nok argumenter til at GØRE DET. Modgangen bliver brænde på bålet, vores “motive for action”. Vi får en SULT!

Mange kunstnere taler om “the hungry years” – årene før de fik deres gennembrud. Der spillede de musik på gaden, boede på et loftsværelse, spiste kold konservesmad af dåsen. Det var dér, de var mest kreative, dér de var tvunget til det. De havde ikke ret meget at gøre med. Efter de så bliver etableret, så bliver det hele meget konformt, og SULTEN efter succes går måske på vågeplus, og det er ikke et MUST mere, og så ryger det kreative lidt. Så “the hungry years” er tit der, hvor kunstneren rykker mest.

Så vi skal have en indtrængende trang, en sult og en stærk nok grund til at GØRE DET!

Og faktisk vender det jo lidt tingene på hovedet. Her gik jeg og troede, at folk med masser af penge og ja generelt “pladen fuld”, de havde en fordel, frem for os, for hvem det sgu godt kan være lidt op af bakke. Men det viser sig faktisk, at vi har en fordel – hm who would have thought … At det er ligesom på den gammeldags dynamolygte til cyklen – det er først, når der kommer modstand på dynamoen, at der kommer lys … at modstand eller begrænsninger kan være stimulerende for virkelyst og kreativitet.

I erhvervslivet bruger man det som motivationsfaktor, når der skal udvikles. Jeg hørte om et eksempel fra Novo Nordisk, hvor et udviklingshold fik beskeden: “Nu får I halvdelen af, hvad de andre får, hvad kan I komme op med?” Hvad tænker du? Ville det virke motiverende på dig, eller ville du tænke: “Ej det er sgu snyd”?

Et spørgsmål om MINDSET

Image

Som jeg ser det, handler det om at være SULTEN nok, have grunde nok til at overkomme forhindringerne (frygt, tryghedszone) til at GØRE DET, hvad så end dit DET er. Vi skal have grunde nok til at gøre noget andet, end vi plejer. Den eneste måde at udvikle os på, er at komme ud af tryghedszonen. Frygt er jo bare en følelse i kroppen, vi bestemmer selv, om den skal have lov at styre. Hvis du tør, så prøv at gøre noget, du er total bange for, og læg så mærke til, at hver gang du overvinder din frygt og GØR DET, så:

1) Opdager du, hmm det var faktisk slet ikke så slemt, som jeg troede

2) Tør du gøre endnu mere næste gang

Ofte tror vi, at noget ikke kan lade sig gøre, fordi hjernen gør alt, hvad den kan for at passe på os. Den tænker: “Uh ha, nej nej, det er ukendt territorium det her, det er farligt, stoooop ALARM ALARM, lad hellere være med det, det ved jeg slet ikke, hvordan jeg skal takle, for det har jeg aldrig prøvet før.” Men ofte tager hjernen fejl. Der er meget få ting, der er direkte farlige – udfordrende ja, men ikke farlige. Så lad være med altid at tro på alt, hvad du tænker. Og skulle du kaste dig ud i noget, hvor du taber, så husk …

Du skal tabe for at vinde … for det er åbenbart svært at skabe sult i paradis.

Eller hvad? Hvad synes du? Hvad skal der til, for at du siger: That´s IT!” og kommer op af sofaen? Jeg vil elske at høre om det i kommentarerne nedenfor.

Og hvis du synes om dette indlæg, så klik på “FOLLOW” knappen og del med vennerne, for der er mere, hvor det her kom fra ;o)

Tak fordi du læste med :o)

Advertisements